Arkiv

Idlæg Tagged ‘webshop’

Ehandel – fordi det er nemt

Danskerne e-handler fordi det er nemt og fordi man kan gøre det når man har tid og lyst.
Som travl familiefar med fuldtidsjob så hører det til de sjældne øjeblikke at man i fred og ro kan gå ned i sin specialbutik (evt. hifi klubben) og kigge på den næste ting man bare ikke kan undvære. Det ville jo kræve at de havde åbent imellem 20.30 og 23.00 som er de eneste timer på hverdage som man har til sig selv.
Så derfor henvises ender man ofte med at shoppe på nettet – her er lukkeloven jo sat helt ud af kraft.
De seneste tal fra dansk ehandelsanalyse viser derfor også at danskerne handler på nettet fordi ehandel er nemt og fordi webshoppen er åben når man har tid til at shoppe.
dansk e-handelsanaslyse fra FDIH 1. kvartal 2010

dansk e-handelsanaslyse fra FDIH 1. kvartal 2010

Dette betyder også at prisen for rigtigt mange produkter ikke er den væsentligste parameter. Man forventer ikke at salt & pebersættet fra Weber er billigere på kop-kande.dk end den er i butikken.

Når man vil etablere ehandel er det vigtigt at gøre sig klar hvilke parametre men vil gå til markedet med. Her er det væsentligt at holde sig for øje at “nemt og bekvemt” ofte har størrer betydning end prisen.

Flere klik til e-mærkede netbutikker

Vi taler ofte om de lavt hængende frugter  når vi taler ehandel. En af de frugter der absolut hænger i plukkehøjde er e-mærket.

En undersøgelse viser at emærkede netbutikker har 21% flere klik i gennemsnit (Danmarks Statistik 2009). Samtidig viser en brugerundersøgelse at hele 83% vil foretrække at handle i en e-mærket netbutik. Dog først efter at de har forstået hvad emærket betyder for dem (Saxo.com og ehandelsfonden 2010).

Det er min erfaring, at langt de fleste seriøse webshops kan emærkes uden de store justeringer. Prisen for mærkningen er  symbolsk i forhold til de beløb  mange shops betaler for at få 21% mere trafik. Så skulle vi ikke få den skrevet på to-do listen med det samme.

Jeg har længe fulgt udviklingen i emærket, men nu ser det ud til at organisationen træder i karakter. Vi har brug for en stærk mærkningsordning som kan være med til at holde skidt for sig og snot for sig i et hastigt voksende ehandelsmarked.

Så et klap på skulderen til Lars Schmidt Larsen og Co for startskudet til noget der godt kune blive rigtigt godt.

Categories: ehandel Tags: ,

Lilly skaber ehandel på webshop med nyhedsbreve

Lilly brudekjoler har succes med ehandel. Webshoppen på lilly.dk genererer i dag en omsætning der er på niveau med en af deres mindre detailbutikker i Danmark. En er årsagerne hertil er en målrettet anvendelse af nyhedsbreve.

Lilly har igennem flere år opsamlet mailadresser for en række forskellige målgrupper. Dette arbejde betyder, at man i dag kan udsende målrettede nyhedsmails til en række segmenter med langt over 1000 modtagere i hver  hver gruppe. Lilly har nået en kritisk masse af modtagere således at en udsendelse har mulighed for at give kontakte resultater i form af ehandel. Men mange modtagere giver ikke automatisk handel.

Det der gør forskellen hos Lilly er det gode købmandsskab som er gået i arv fra tidligere generationer. Lilly forstår at sammensætte den helt rette cocktail af målrettede produkttilbud som får modtageren til at handle.

I mine øjne er Lilly et perfekt eksempel på hvad man kan opnå når man kombinerer det gode købmandskab med en forståelse for de muligheder der ligger i de nye medier.

Både websitet og webshoppen er etableret (af Co3) i standardsystemet Dynamicweb CMS. Det er nyhedsmodulet i dette system som Lilly anvender til at skabe ehandel. Det er derfor et godt eksempel på at man kan komme rigtigt langt med relativt simple værktøjer hvis man forstår hvordan man skal bruge dem.

Så jeg vil bare sige godt gået Lilly.

Hilsen
Brian Mikkelsen.

Categories: ehandel Tags: ,