Arkiv

Idlæg Tagged ‘Projektledelse’

Forretningsforståelsen vinder hver gang

Jeg har lige haft fornøjelsen af at starte Cimbria op som kunde hos Co3. Det der ifølge Cimbria var afgørende for valget af Co3 var at de følte at vi forstod dem bedst – altså den bedste forståelse for deres forretning. Den melding er jeg virkelig glad for.

Når jeg starter et nyt projekt med en ny virksomhed bruger jeg en del tid på at sætte mig ind i markedet, produkterne, konkurrenterne, målgrupperne mv. Det er helt afgørende for mig at tale med de rette personer  i virksomheden. Jeg er simpelthen nød til at danne mig et billede af den situation vi står overfor før jeg give mit bud på hvordan deres fremtidige onlineplatform skal se ud og fungere.

Efter at jeg har leget spørge-Jørgen igennem et eller flere møder har jeg tilstrækkelig med information til at byde kvalificeret ind på opgaven. Herefter angriber jeg opgaven på følgende facon.

Målsætning

Første opgave at definere de væsentlige mål. Mit spørgsmål er ofte – hvad vil i have ud af jeres website/online-kommunikation?. Svaret er ofte tavshed !. Efter en god snak kommer vi frem til en håndfud meget konkrete mål som vi kan styre efter i det efterfølgende arbejde.

Konverteringstragten

Når målene er klart definerede kan jeg definere det flow som vil løfte opgaven. Ofte starter jeg med at tegne en konverteringstragt, hvilket blot er et andet ord for et salgsflow. I tragten tegner jeg samspillet imellem de elementer der skal trække brugeren igennem sitet og frem til de definerede mål.

Wireframe

Med tragten i frisk erindring udarbejdes et wireframe. Et wireframe er  en skitse helt fri for stil og tone – altså en stregtegning. Man udarbejder skitser for alle væsentlige sider i websitet. Det gode ved et wireframe er, at man forholder sig til hvilke elementer vi skal arbejde med på webssitet. Det bedste er dog, at man får et overblik over hvordan de, i tragten, definerede aktionselementer kommer til at spille sammen i praksis. Et godt wireframe giver  en god fornemmelse af hvordan websitet kommer til at fungere for en bruger.

Grafisk design

Først når vi har helt styr på mål, tragt og wireframe lukker vi de kreative ind i processen. Det er altid en spændende process for her skal jeg holde fast i det definerede flow, samtidig med at de kreative får det hele til at se fantastisk ud.

Når denne process lykkedes, og det gør den, formår vi at levere en løsning der ikke alene ser fantastisk ud men som også flytter noget på bundlinien.

Se også:

Brian fortæller om skitseringen på youtube

Designbrief sikrer at tanker bliver til virkelighed

Designbrief sikrer at tanker bliver til virkelighed

Som konsulent kender man situationen hvor man har haft en fantastisk workshop med kunden. Man føler at man har pillet løget og er kommet ind til sagens kerne. Der går et par dage måske 5 og så skal tankerne skubbes videre i et designoplæg.

I denne fase er der mange gode tanker der forsvinder i oversættelsen imellem konsulenten og teknikkeren.

Løsningen på denne situation er et godt designbrief – og det skal laves max. 24 timer efter workshoppen.

Mit designbrief indeholder følgende.

- En kort intro der ridser opgaven op.

- En klar definition af de ønskede kommunikationsmål.

- En klar definition af Call2 action elementer.

- En konverteringstragt der skitserer flowet i salget.

- Et wireframe der skitserer funktionaliteten.

Når jeg har lavet det er jeg klar til at klæde min grafikker på til at lave det website der kommer til at skabe resultater for kunden – og ikke bare et der er pænt.