I mit tidligere blog-indlæg “5 trin til at forstå bloggen” var punkt 5 omkring markedsføringen af blog-indlæg. En ting er at skrive et interessant indlæg en anden er at gøre det synligt overfor det rette publikum.
Egentligt havde jeg forestillet mig at skrive et indlæg omkring denne disciplin, men her er en af mine egne mentorer kommet mig i forkøbet. Jeg vil derfor anbefale dig at læse det seneste indlæg af Ib Potter. Markedsføring af blogindlæg.
Potter giver i sit indlæg en god og let forståelig gennemgang af hvordan du kan markedsføre dit indlæg online.
God fornøjelse.
Er du 30+, er kommunikation en del af din hverdag og har du endnu ikke fået dig en blog så er det tid til en kommunikationsomlægning.
Som medieveteran er du født ind et mediebillede med radio, tv og aviser som de primære medier. Du bruger disse medier og ser dem som en naturlig del af din hverdag. Hvis du arbejder med kommunikation bruger du måske også disse medier professionelt. Hvis du vil forstå den værdi bloggen kan have som kommunikationsredskab så er du nød til at gøre bloggen del af din hverdag.
Jeg er selv medieveteran og har i flere år betragtet de nye spændende medier fra sidelinien. Jeg gik til en række seminarer og blev begejstret. Jeg satte mig ned nogle aftener for lige at få et overblik over det nye og spændende. Men det var først da jeg blev trukket helt ind i og blev en del af denne nye verden at det for alvor gik op for mig hvilken kultur og ikke mindst hvilke muligheder der ligger i denne måde at kommunikere på.
Det man skal forstå er at bloggen ikke bare en et smart nye medie – det er en kultur. Og en kultur skal du være en del af for at forstå.
Så det du skal i gang med er i store træk det samme som en slankekur. Eller nok nærmere en kostomlægning – vi skulle jo nødigt falde tilbage efter et par måneder
. Du skal have bloggen og den tilhørende kultur permanent ind under huden. For at gøre det skal den indarbejdes i din hverdag og dine rutiner.
I det næste indlæg går jeg tættere på de mere praktisk aspekter omkring bloggen. Her er det første step at finde en guide der kan hjælpe dig med din udviklng.
Se også:
I mit indlæg “En medie veterans landgang i det nye mediebillede” beskrev jeg hvordan jeg har oplevede overgangen fra mit gamle “trygge” mediebillede og over i alt det nye.
For mig er den personlige faglige blog den bedste vej til at forstå hvordan en virksomhed kan benytte de sociale medier i sin markedsføring. Her får du de 5 trin du skal igennem for at begynde din egen blog og dermed en forunderlige rejse ind i det nye mediebillede.
1) Du skal accepter at det er dig der skal flyttes:
Den største udfordring i overgangen til det nye mediebillede er at forstå kulturen. Du kan ikke blive en del af en kultur bare ved at læse bøger og gå til seminar. Den eneste vej til den ægte forståelse er at gøre det til en del af sin hverdag. Så det første og skridt på vejen til forståelse er at acceptere at DU skal flytte dig.
2) Find en guide – gerne en NØRD:
Det er vigtigt at finde en person du kan sparre med i processen. Det kan med fordel være en teknisk person der kan hjælpe med alle de tekniske detaljer, men vigtigst af alt en som kan har en god forståelse for de nye medier. Hvis du kan få fingre i en ægte nørd som allerede blogger så er det helt perfekt.
3) Find ud af hvor dine kunder er online.
Inden du kaster dig ud i dine egne skriverier skal du danne dig et overblik over hvor du finder dine kunder i det nye mediebillede.
4) Opret din egen blog.
Du er nu klar til til at oprette din egen blog. Her skal du have fat i din guide med teknisk snilde – så kan han hurtigt fikse et domæne og platform til dig. Herefter er det bare at begynde skriverierne.
5) Markedsfør dine indlæg.
Når du har skrevet et par “øveindlæg” skal du begynde at promovere dine indlæg overfor dit publikum.
I de kommende uger går jeg mere i dybden med 5 trin. Første indlæg er lige på trapperne.
Hvis du søger yderligere inspiration kan jeg anbefale bogen The new rules of marketing and PR, af david Meerman Scott. Den er ikke mindre end fantastisk.
Jeg har lige læst et whitepaper omkring 3. generatins blogging – spændende læsning. Det underbyggede min opfattelse af at Bloggen er et salgsværktøj der virkeligt kan sparke xxx hvis det bliver brugt korrekt.
Teknikken er moden:
Gartner viser i sin modenhedskurve at erhvervs-blogging som teknologi er gået ind i sin driftsfase med det de kalder 3. generations erhvervs-blogging. Teknikken er nu moden til at kunne give positiv ROI.
Blog er først og fremmest newbizz:
75-95% af alt trafik på blogs er førstegangsbesøgende. Det fortæller lidt om at dem der besøger en erhvervsblog ikke kommer for at følge med i bloggen – de kommer fordi den gav en løsning på det konkrete problem de søgte på.
En erhvervsblog er derfor først og fremmest et newbizz-tool. Hvis den er lavet rigtigt – er det bloggen der fanger din potentielle kunde først.
En blog skal være konkret:
En erhvervsblog skal være lige så konkret som de søgninger den skal fange. Tænk på hvad du selv gør når du har et konkret problem. Hvis du har en rødvinsplet på din silkeskjorte hvad søger du så ?.
Dit svar skal være super konkret og en løsning på problemet – altså hvordan du får rødvin af en silkeskjorte (hvis man da kan det).
Din fagnørd er guld værd:
Hvem kan så lave denne blog. Ja det skal jo være en der er konkret, en der ved hvad han snakker om – en der kan finde løsninger. Så der smed vi lige sælgeren og marketingsfolket på porten.
Vi skal helt ud i baglokalet og have fat i fagnørden. Den vidensbank på to ben som de fleste virksomheder har flere af. Fagnørden er et fantastisk aktiv i mange sammenhænge – men ikke mindst når der skal stables en blog på benene.
Co3 gør det:
Jeg har knap 20 gode hoveder i min organisation. Her især er de fagnørder på hvert deres område. Den viden de har i deres hoveder er løsningen på vore kunders problemer. Den vide kommer nu lige så langsomt ud via bloggen.