Hjem > ehandel, online strategi > Skal du vælge Sitecore eller Dynamicweb til ehandel

Skal du vælge Sitecore eller Dynamicweb til ehandel

Det er der naturligvis ikke et entydigt svar på. Men inden for den sidste uge er jeg blevet opmærksom på et systemstrategisk aspekt som er værd at dvæle ved.

Sitecore har pt. ikke et handelsmodul, hvilket betyder at en række forhandlere selv har udviklet deres eget handelsmodul til den platform. Det er der i princippet ikke noget problem i.

Igennem det sidste års tid har det imidlertid forlydt at Sitecore barsler med et handelsmodul. Vi ved ikke hvornår det lander, men ved dog at det er på vej. Det er i dette limbo at jeg ser et problem for det firma der står og skal vælge platform til sin ehandelsløsing.

Hvad sker der med forhandlerens mulighed for at sælge sit eget modul, når systemleverandøren lancerer funktionaliteten som standard. Min vurdering er at potentialet falder, hvilket vil betyde at forhandlerens incitament til at videreudvikle sit eget ehandelsmodul falder. Det betyder at produktet vil dø indenfor en overskuelig tidshorisont.

Dynamicweb lancerede sit ehandels modul “ecommerce” for over 2 år siden. Siden da er produktet blevet løbende forbedret. Modulet er i dag implementeret i en række ehandelsløsninger – store som små.

Min konklusion er derfor at Dynamicweb, alt andet lige, er et bedre valg. Er du af en anden opfattelse hører jeg gerne din vinkel.

  1. Ingen kommentarer endnu.
  1. Ingen Trackbacks endnu.