Arkiv

Arkiv for kategorien ‘Online markedsføring’

Nyt i dynamicweb cms

Nyt fra launch party for den nye version af dynamicweb cms

2 af de nye features i dynamicweb cms:

• Bedre versionsstyring hvor du kan sammenligne det der er live og den klade du har.

• Bedre sprogstyring hvor du bl.a bedre kan håndtete domæner, master-funktion med mulighed for differentiering af strukturen imellem de forskellige sprog.

Der er naturligvis meget mere men det går kevin mere i dybden med på websiteudbikler

Du kan også finde mere på dynamicweb.dk

Categories: Online markedsføring Tags:

Forretningsforståelsen vinder hver gang

Jeg har lige haft fornøjelsen af at starte Cimbria op som kunde hos Co3. Det der ifølge Cimbria var afgørende for valget af Co3 var at de følte at vi forstod dem bedst – altså den bedste forståelse for deres forretning. Den melding er jeg virkelig glad for.

Når jeg starter et nyt projekt med en ny virksomhed bruger jeg en del tid på at sætte mig ind i markedet, produkterne, konkurrenterne, målgrupperne mv. Det er helt afgørende for mig at tale med de rette personer  i virksomheden. Jeg er simpelthen nød til at danne mig et billede af den situation vi står overfor før jeg give mit bud på hvordan deres fremtidige onlineplatform skal se ud og fungere.

Efter at jeg har leget spørge-Jørgen igennem et eller flere møder har jeg tilstrækkelig med information til at byde kvalificeret ind på opgaven. Herefter angriber jeg opgaven på følgende facon.

Målsætning

Første opgave at definere de væsentlige mål. Mit spørgsmål er ofte – hvad vil i have ud af jeres website/online-kommunikation?. Svaret er ofte tavshed !. Efter en god snak kommer vi frem til en håndfud meget konkrete mål som vi kan styre efter i det efterfølgende arbejde.

Konverteringstragten

Når målene er klart definerede kan jeg definere det flow som vil løfte opgaven. Ofte starter jeg med at tegne en konverteringstragt, hvilket blot er et andet ord for et salgsflow. I tragten tegner jeg samspillet imellem de elementer der skal trække brugeren igennem sitet og frem til de definerede mål.

Wireframe

Med tragten i frisk erindring udarbejdes et wireframe. Et wireframe er  en skitse helt fri for stil og tone – altså en stregtegning. Man udarbejder skitser for alle væsentlige sider i websitet. Det gode ved et wireframe er, at man forholder sig til hvilke elementer vi skal arbejde med på webssitet. Det bedste er dog, at man får et overblik over hvordan de, i tragten, definerede aktionselementer kommer til at spille sammen i praksis. Et godt wireframe giver  en god fornemmelse af hvordan websitet kommer til at fungere for en bruger.

Grafisk design

Først når vi har helt styr på mål, tragt og wireframe lukker vi de kreative ind i processen. Det er altid en spændende process for her skal jeg holde fast i det definerede flow, samtidig med at de kreative får det hele til at se fantastisk ud.

Når denne process lykkedes, og det gør den, formår vi at levere en løsning der ikke alene ser fantastisk ud men som også flytter noget på bundlinien.

Se også:

Brian fortæller om skitseringen på youtube

Designbrief sikrer at tanker bliver til virkelighed

Markedsføring af dit blogindlæg

I mit tidligere blog-indlæg “5 trin til at forstå bloggen” var punkt 5 omkring markedsføringen af blog-indlæg. En ting er at skrive et interessant indlæg en anden er at gøre det synligt overfor det rette publikum.

Egentligt havde jeg forestillet mig at skrive et indlæg omkring denne disciplin, men her er en af mine egne mentorer kommet mig i forkøbet. Jeg vil derfor anbefale dig at læse det seneste indlæg af Ib Potter. Markedsføring af blogindlæg.

Potter giver i sit indlæg en god og let forståelig gennemgang af hvordan du kan markedsføre dit indlæg online.

God fornøjelse.

Synlighed med contentdriven marketing

Hvis du forstår dine kunder og du formår at formidle det du kan i et sprog de kan forstå så opnår du god synlighed online.

Længere er den ikke.

Her er et oplæg til hvordan jeg gerne vil gribe det an.

Categories: Online markedsføring Tags:

5 trin til at forstå forstå værdien af bloggen

29 marts, 2010 Brian Mikkelsen 1 kommentar

I mit indlæg “En medie veterans landgang i det nye mediebillede” beskrev jeg hvordan jeg har oplevede overgangen fra mit gamle “trygge” mediebillede og over i alt det nye.

For mig er den personlige faglige blog den bedste vej til at forstå hvordan en virksomhed kan benytte de sociale medier i sin markedsføring. Her får du de 5 trin du skal igennem for at begynde din egen blog og dermed en forunderlige rejse ind i det nye mediebillede.

1) Du skal accepter at det er dig der skal flyttes:

Den største udfordring i overgangen til det nye mediebillede er at forstå kulturen. Du kan ikke blive en del af en kultur bare ved at læse bøger og gå til seminar. Den eneste vej til den ægte forståelse er at gøre det til en del af sin hverdag. Så det første og skridt på vejen til forståelse er at acceptere at DU skal flytte dig.

 

2) Find en guide – gerne en NØRD:

Det er vigtigt at finde en person du kan sparre med i processen. Det kan med fordel være en teknisk person der kan hjælpe med alle de tekniske detaljer, men vigtigst af alt en som kan har en god forståelse for de nye medier. Hvis du kan få fingre i en ægte nørd som allerede blogger så er det helt perfekt.

3) Find ud af hvor dine kunder er online.

Inden du kaster dig ud i dine egne skriverier skal du danne dig et overblik over hvor du finder dine kunder i det nye mediebillede.

4) Opret din egen blog.

Du er nu klar til til at oprette din egen blog. Her skal du have fat i din guide med teknisk snilde – så kan han hurtigt fikse et domæne og platform til dig. Herefter er det bare at begynde skriverierne.

5) Markedsfør dine indlæg.

Når du har skrevet et par “øveindlæg” skal du begynde at promovere dine indlæg overfor dit publikum.

I de kommende uger går jeg mere i dybden med 5 trin. Første indlæg er lige på trapperne.

Hvis du søger yderligere inspiration kan jeg anbefale bogen The new rules of marketing and PR, af david Meerman Scott. Den er ikke mindre end fantastisk.

Categories: Online markedsføring Tags:

En medie-veterans landgang i det nye mediebillede

Jeg er 37 år gammel og født ind i mediebranchen, bogstaveligt talt. Som barn boede jeg i et hjem hvorfra mine forældre lave en reklameavis. Mit første job var som salgschef for TvDanmark i midtjylland hvor jeg også var med til at rullede de første professionelle radioformater ud i mit område. Senere gled jeg over i multimediebranchen og er nu landet som kontaktchef for et webbureau.

Indtil for få måneder siden så jeg mig selv som en ung veteran der har været langt omkring i mediebranchen. Jeg følte mig tryg med min forståelse af det mediebillede som jeg er vokset op i og selv har været med til at skabe.

Jeg havde været til de første 20 seminar omkring web 2.0, sociale medier og jeg skal give dig. Jeg forstod at det var vigtigt – men jeg forstod det ikke. Jeg kunne se at der var muligheder – men kunne ikke se hvordan jeg skulle udnytte dem.

For 6 mdr. siden stod jeg der hvor rigtigt mange marketingfolk på min alder står i dag. Født ind i et mediebillede som er ved at smuldre og med en manglende forståelse for det nye billede.

Dette indlæg er det første i en række, hvor jeg beskriver hvordan jeg som 37 år gammel “hjernevasket” medie-veteran flyttede mig ud over min komfort-zone i et forældet mediebillede og over i et nyt og langt mere spændende univers. Jeg har de første kapitler klar men flere vil følge efterhånden som udviklingen skrider frem.

Er du også medie-vereran og kan du genkende det billede jeg har tegnet, så giv mig en kommentar.