Ehandel – fordi det er nemt
Dette betyder også at prisen for rigtigt mange produkter ikke er den væsentligste parameter. Man forventer ikke at salt & pebersættet fra Weber er billigere på kop-kande.dk end den er i butikken.
Når man vil etablere ehandel er det vigtigt at gøre sig klar hvilke parametre men vil gå til markedet med. Her er det væsentligt at holde sig for øje at “nemt og bekvemt” ofte har størrer betydning end prisen.
Chekbokse forbedrer din søgefunktion
Et grundigt studie i forbindelse med udvikling af den nye person filtrerings funktion i Linkedin viser at brugere finder tjekbokse langt lettere at anvende end traditionelle links og drop down.
Undersøgelserne viser at:
- en bruger har tendens til IKKE at vende tilbage til topnavigationen når en søgning er udført. Valgmulighedre skal derfor ligge nede langs siden.
- tjekblokse gør det lettere for folk at overskue en filtrering, samtidig er de lette at “lege” med da man både kan vælge og fravælge boksene.
- folk vil hellere tilvælge and fravælge, så derfor er uudfyldte bokse bedst.
- opdatering skal ske efter hvert klik istedet for at brugeren tvinges til at trykke opdater eller søg.
Artikel om Linkedin’s nye filtreringsfunktion
Nyt i dynamicweb cms
Nyt fra launch party for den nye version af dynamicweb cms
2 af de nye features i dynamicweb cms:
• Bedre versionsstyring hvor du kan sammenligne det der er live og den klade du har.
• Bedre sprogstyring hvor du bl.a bedre kan håndtete domæner, master-funktion med mulighed for differentiering af strukturen imellem de forskellige sprog.
Der er naturligvis meget mere men det går kevin mere i dybden med på websiteudbikler
Du kan også finde mere på dynamicweb.dk
Nyt i dynamicweb ecommerce
Jeg sidder netop til dynamicwebs launch-party for den nye ecommerce 7.
Det lover godt.
Her er en forsmag med 3 nye features:
• mulighed for at oprette meta på det enkelte produktet så du kan styre hvordan produktet blivervpræsenteret på google.
• i ipaper kan nu kobles sammen med shoppen således at en bruger kan lægge en vare i kurv, direkte fra ipaper-dokumentet ,for så senere at købe den.
• tjek ud forløbet i kurven er blevet fleksibelt således at vi kan definere nøjagtigt hvor mange steps brugeren skal igennem og hvad de skal indeholde. Det betyder også at vi kan lave mere utraditionelle tjek-ud forløb hvor vi evt. Kører tjek ud ad flere omgange.
Ecommerce er live og klar til at rulle ud.
Kevin Steffer kommer med en komplet præsentation på websiteudvikler.dkwebsiteudvikler
Der vil også være mere info på dynamicweb.dk
Forretningsforståelsen vinder hver gang
Jeg har lige haft fornøjelsen af at starte Cimbria op som kunde hos Co3. Det der ifølge Cimbria var afgørende for valget af Co3 var at de følte at vi forstod dem bedst – altså den bedste forståelse for deres forretning. Den melding er jeg virkelig glad for.
Når jeg starter et nyt projekt med en ny virksomhed bruger jeg en del tid på at sætte mig ind i markedet, produkterne, konkurrenterne, målgrupperne mv. Det er helt afgørende for mig at tale med de rette personer i virksomheden. Jeg er simpelthen nød til at danne mig et billede af den situation vi står overfor før jeg give mit bud på hvordan deres fremtidige onlineplatform skal se ud og fungere.
Efter at jeg har leget spørge-Jørgen igennem et eller flere møder har jeg tilstrækkelig med information til at byde kvalificeret ind på opgaven. Herefter angriber jeg opgaven på følgende facon.
Målsætning
Første opgave at definere de væsentlige mål. Mit spørgsmål er ofte – hvad vil i have ud af jeres website/online-kommunikation?. Svaret er ofte tavshed !. Efter en god snak kommer vi frem til en håndfud meget konkrete mål som vi kan styre efter i det efterfølgende arbejde.
Konverteringstragten
Når målene er klart definerede kan jeg definere det flow som vil løfte opgaven. Ofte starter jeg med at tegne en konverteringstragt, hvilket blot er et andet ord for et salgsflow. I tragten tegner jeg samspillet imellem de elementer der skal trække brugeren igennem sitet og frem til de definerede mål.
Wireframe
Med tragten i frisk erindring udarbejdes et wireframe. Et wireframe er en skitse helt fri for stil og tone – altså en stregtegning. Man udarbejder skitser for alle væsentlige sider i websitet. Det gode ved et wireframe er, at man forholder sig til hvilke elementer vi skal arbejde med på webssitet. Det bedste er dog, at man får et overblik over hvordan de, i tragten, definerede aktionselementer kommer til at spille sammen i praksis. Et godt wireframe giver en god fornemmelse af hvordan websitet kommer til at fungere for en bruger.
Grafisk design
Først når vi har helt styr på mål, tragt og wireframe lukker vi de kreative ind i processen. Det er altid en spændende process for her skal jeg holde fast i det definerede flow, samtidig med at de kreative får det hele til at se fantastisk ud.
Når denne process lykkedes, og det gør den, formår vi at levere en løsning der ikke alene ser fantastisk ud men som også flytter noget på bundlinien.
Se også:
Markedsføring af dit blogindlæg
I mit tidligere blog-indlæg “5 trin til at forstå bloggen” var punkt 5 omkring markedsføringen af blog-indlæg. En ting er at skrive et interessant indlæg en anden er at gøre det synligt overfor det rette publikum.
Egentligt havde jeg forestillet mig at skrive et indlæg omkring denne disciplin, men her er en af mine egne mentorer kommet mig i forkøbet. Jeg vil derfor anbefale dig at læse det seneste indlæg af Ib Potter. Markedsføring af blogindlæg.
Potter giver i sit indlæg en god og let forståelig gennemgang af hvordan du kan markedsføre dit indlæg online.
God fornøjelse.
Hvis du vil forstå bloggen skal DU flytte dig.
Er du 30+, er kommunikation en del af din hverdag og har du endnu ikke fået dig en blog så er det tid til en kommunikationsomlægning.
Som medieveteran er du født ind et mediebillede med radio, tv og aviser som de primære medier. Du bruger disse medier og ser dem som en naturlig del af din hverdag. Hvis du arbejder med kommunikation bruger du måske også disse medier professionelt. Hvis du vil forstå den værdi bloggen kan have som kommunikationsredskab så er du nød til at gøre bloggen del af din hverdag.
Jeg er selv medieveteran og har i flere år betragtet de nye spændende medier fra sidelinien. Jeg gik til en række seminarer og blev begejstret. Jeg satte mig ned nogle aftener for lige at få et overblik over det nye og spændende. Men det var først da jeg blev trukket helt ind i og blev en del af denne nye verden at det for alvor gik op for mig hvilken kultur og ikke mindst hvilke muligheder der ligger i denne måde at kommunikere på.
Det man skal forstå er at bloggen ikke bare en et smart nye medie – det er en kultur. Og en kultur skal du være en del af for at forstå.
Så det du skal i gang med er i store træk det samme som en slankekur. Eller nok nærmere en kostomlægning – vi skulle jo nødigt falde tilbage efter et par måneder
. Du skal have bloggen og den tilhørende kultur permanent ind under huden. For at gøre det skal den indarbejdes i din hverdag og dine rutiner.
I det næste indlæg går jeg tættere på de mere praktisk aspekter omkring bloggen. Her er det første step at finde en guide der kan hjælpe dig med din udviklng.
Se også:
5 trin til at forstå forstå værdien af bloggen
En medie-veterans landgang i det nye mediebillede
Synlighed med contentdriven marketing
Hvis du forstår dine kunder og du formår at formidle det du kan i et sprog de kan forstå så opnår du god synlighed online.
Længere er den ikke.
Her er et oplæg til hvordan jeg gerne vil gribe det an.
5 trin til at forstå forstå værdien af bloggen
I mit indlæg “En medie veterans landgang i det nye mediebillede” beskrev jeg hvordan jeg har oplevede overgangen fra mit gamle “trygge” mediebillede og over i alt det nye.
For mig er den personlige faglige blog den bedste vej til at forstå hvordan en virksomhed kan benytte de sociale medier i sin markedsføring. Her får du de 5 trin du skal igennem for at begynde din egen blog og dermed en forunderlige rejse ind i det nye mediebillede.
1) Du skal accepter at det er dig der skal flyttes:
Den største udfordring i overgangen til det nye mediebillede er at forstå kulturen. Du kan ikke blive en del af en kultur bare ved at læse bøger og gå til seminar. Den eneste vej til den ægte forståelse er at gøre det til en del af sin hverdag. Så det første og skridt på vejen til forståelse er at acceptere at DU skal flytte dig.
2) Find en guide – gerne en NØRD:
Det er vigtigt at finde en person du kan sparre med i processen. Det kan med fordel være en teknisk person der kan hjælpe med alle de tekniske detaljer, men vigtigst af alt en som kan har en god forståelse for de nye medier. Hvis du kan få fingre i en ægte nørd som allerede blogger så er det helt perfekt.
3) Find ud af hvor dine kunder er online.
Inden du kaster dig ud i dine egne skriverier skal du danne dig et overblik over hvor du finder dine kunder i det nye mediebillede.
4) Opret din egen blog.
Du er nu klar til til at oprette din egen blog. Her skal du have fat i din guide med teknisk snilde – så kan han hurtigt fikse et domæne og platform til dig. Herefter er det bare at begynde skriverierne.
5) Markedsfør dine indlæg.
Når du har skrevet et par “øveindlæg” skal du begynde at promovere dine indlæg overfor dit publikum.
I de kommende uger går jeg mere i dybden med 5 trin. Første indlæg er lige på trapperne.
Hvis du søger yderligere inspiration kan jeg anbefale bogen The new rules of marketing and PR, af david Meerman Scott. Den er ikke mindre end fantastisk.




